Udemiljø i Odense

Odense er fyldt med smukke parker og flotte grønne områder, så man skal aldrig bevæge sig ret langt for at komme ud i et smukt udemiljø. Beliggende midt på en af Danmarks smukke øer skal man heller ikke bevæge sig ret langt uden for byen for at opleve smuk natur.

Odense er unægtelig bundet sammen med den store danske digter og eventyr forfatter H.C. Andersen, der blev født i netop denne by. Man kan besøge det hus, hvor han har boet og der er også rundt om i byen mange figurer og navne, der minder om, hvor stor en digter han var og hvor stolt byen er af ham.

Midt i byen ved byens rådhus ligger Flakhaven – der ikke er en have men en central plads. Pladsen grænser op til den ene af byens gågader og er rammen om mange forskellige begivenheder.

Pladsen var op igennem middelalderen samlingssted for handlende og det var også på denne plads, at H.C. Andersen blev hyldet i 1867 og udnævnt til æresborger i byen.

I dag er det på lune forårs- og sommerdage er fantastisk udeliv på pladsen, hvor byens borgere mødes og hygger sig.

Hvert år i august afholder byen deres store blomsterfestival på Flakhaven. Her er hele byen sprunget ud i fuldt flor og det er en fantastisk smuk oplevelse at deltage i.

Kongens Have i det centrale Odense er også et besøg værd, hvis man vil opleve en køn og hyggelig park. Her er ofte koncerter og forskellige arrangementer og haven er utrolig smuk at gå rundt i eller sætte sig i og slappe af fra hverdagens stress og jag.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *