Udemiljø i Aalborg

Aalborg er Danmarks fjerdestørste by og med sin fantastiske beliggenhed ved Limfjorden er det oplagt at skabe nogle fantastiske udeområder nær fjorden, men tæt på byen.

Aalborg havde tidligere en meget aktiv havn, men ligesom de fleste andre havne har den oplevet sin storhedstid som industrihavn. Derfor har man valgt, at lave havnefronten om til et spændende område til gavn for både lokale og besøgende udefra.

Det er tanken, at udvikle området både nord og syd for fjorden til et spændende udemiljø, hvor der er noget for enhver smag.

Man har blandt andet skabt Marina Fjordhavn, hvor der en masse funktioner, der alle naturligt knytter sig til en marina, for eksempel et vandrehjem og en campingplads. Der er lagt vægt på at skabe en god kontakt med fjorden, som ligger lige uden for døren.

Er vejret dårligt eller ønsker man at bevæge sig inden døre, så kan det forholdsvis nye Utzon Center, der også ligger i havneområdet, stærkt anbefales. Tegnet af Utzon selv og rummer både restaurant, spændende udstillinger og en smuk atriumgård – alt sammen lige ned til Limfjorden.

Bevæger man sig om på nordsiden af fjorden til Nørresundby er der skabt et spændende område med mange forskellige typer lejligheder, tæt på fjorden og med grønne områder. Der er heller ikke langt til Lindholm Fjordpark, hvor man befinder sig ude i et meget smukt naturområde, men stadig tæt på byens fortræffeligheder. Der findes en stor bestand af rådyr og harer i dette området, ligesom kajak- og roklubber hører til her.

Kommentera

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *